I butikken vil du altid få udleveret en folder med instruktioner for, hvordan du skal behandle din tatovering gennem helingsprocessen. Folderen er baseret på grundig research og erfaringer og indeholder en hel del tips og tricks, samt en udførlig beskrivelse af, hvad du kan forvente gennem helingsprocessen.
Efterbehandlingen er utroligt vigtig for det endelige resultat af din tatovering. Hos Liberty Ink, arbejder vi efter utroligt høje hygiejnestandarder og vil altid gøre vores for at undgå infektion, men så snart du forlader butikken, vil tatoveringen være i dine egne hænder.
Infektion kan få tatoveringen til at miste farve, fordi immunforsvaret skubber den ud og der kan opstå ardannelse i tatoveringen som så bliver knudret og utydelig og i værste fald står i relief.
Noget af det gennemgående er selvfølgelig at holde tatoveringen ren og smøre den ofte, men det er heller ikke ligemeget, hvilken creme du vælger. Vi sælger også aftercare-produkter i butikken, som er nøje udvalgt efter deres høje standard.