Det bedste du kan gøre når du skal have en ny tatovering er at researche din kunstner. Kig hans/hendes portfolio igennem, sammenlign med andre kunstnere, læs igennem alle anmeldelser de har og husk at den billigste pris ikke nødvendigvist giver det bedste resultat (dermed ikke sagt at den dyreste pris giver dig det bedste heller). Men en tatovering er en investering i din krop. Det er et billede du kommer til at gå med på kroppen for evigt og så er det værd at vente til man evt har sparet lidt flere penge sammen.
Skulle du nu have været uheldig og have fået lavet noget du ikke helt er tilfreds med, eller hvis du har en gammel tatovering der skal friskes lidt op, står vi klar til at hjælpe det vi kan.
Constantin er uddannet konservator/restaurator af kunst, så her er han virkelig i sit es. Han bruger en række forskellige teknikker og gennemarbejder et design som sørger for at dække din gamle tatovering. Ofte kan det dækkes med almindelig greywash, med et kreativt design, men til de grelle projekter tager han også ofte farver i brug, hvor grå farve er en af favoritterne.
Nedenfor ses nogle tidligere retouch- og cover-up projekter.