Hos Liberty Ink bliver prisen altid udregnet pr projekt og det er der flere gode grunde til.
Ingen tatoveringer her er standard. Vi arbejder med utroligt mange forskellige stilarter og materialer. Alle disse stilarter tager forskellig tid og derfor giver vi ikke pris pr cm2
En tatovering på 5x5 cm kan være et hjerte kun bestående af en streg, som ikke tager forfærdeligt lang tid, men vi har også teknikker hvor vi med en meget lille nål kan lave en detaljeret realistisk tatovering der dermed også tager længere tid. Derfor koster to tatoveringer der muligvist har samme størrelse, ikke nødvendigvist det samme.
En anden god grund til at vi arbejder med pris pr projekt er at vi undgår misforståelser og vi vil gerne at vores kunder føler sig trygge og ved at de kan regne med os.
Vi har jævnligt kunder der fortæller at prisen på deres projekter i andre butikker pludselig steg på halvvejen fordi tatovøren trak tiden ud og den form for praksis vil vi gerne lægge skarp afstand til.
Vi aftaler prisen inden vi går i gang, og når vi først har lavet en aftale er den der gælder, også selvom vi skulle bruge længere tid end forventet.
Prisen ændrer sig ikke, medmindre du vil ændre på dit projekt.
Det er værd at bemærke at når du får opgivet en pris hos Liberty Ink, indgår tid til tegning ikke. I mange butikker skal du sidde og vente på at tatovøren laver en tegning (eller finder den på nettet) og laver stencil, hvilket godt kan tage et par timer, hvis ikke mere.
Constantin foretrækker at sidde alene og fordybe sig når han designer, og den tid har vi valgt at gøre gratis for dig som kunde. På den måde kan Constantin uden stress, koncentrere sig om at lave det bedst mulige originale design til dig, og du skal ikke betale for at sidde og vente, hvilket i sidste ende gør prisen på dit projekt billigere end det måske ville være andre steder fordi der ikke er nogen spildtid for dig.
Ved større projekter der kræver flere sessions (F.eks. sleeves, ryg- og brysttattoveringer) kan du få op til 10% rabat. (Rabatten bortfalder dog, hvis du ønsker at dele op i halvdagssessions, da vi i så fald skal bruge dobbelt så mange materialer, eftersom vi selvfølgelig ikke kan gemme dem til næste session)
OBS: Vedr. Cover-ups.
Cover-ups er væsentligt mere komplicerede at arbejde med end almindelige tatoveringer.
Først of fremmest er det ikke alt der kan dækkes.
Alt afhænger af den oprindelige tatoverings alder, tydelighed, mængden af ar-væv og farverne der er blevet anvendt.
Derudover afhænger et cover-up også af den enkelte persons helings evne.
Alle de faktorer gør cover-ups mere uforudsigelige og cover-ups skal ofte dækkes over flere omgange.
Derfor kan vi ikke give en fast pris på cover-ups, eftersom vi bliver nødt til at se fra gang til gang, hvor meget der skal til.
Du får stadig 10% rabat, men betaler fra gang til gang indtil projektet er slut.
Der er mulighed for at få udstedt gavekort i butikken. Gavekortet skal anvendes indenfor et år efter udstedelsesdatoen. Gavekort ombyttes ikke til kontanter.
Du kan med fordel kigge på vores gennemgang af, hvordan en typisk aftale hos os foregår fra første kontakt til færdige tatovering: Dit besøg
Her kan du læse mere om de services vi tilbyder og hvad du kan forvente af os.
En aftale er en aftale.